søndag den 24. juni 2012

Når man ikke kan lide løvstikke

Men har en stor plante i krydderurtehaven, så tænker man naturligvis på datterens venindes mor. Hun elsker løvstikke, og nu tror jeg hun har til det kommende år Ü
Jeg klippede planten en del tilbage - lod dog noget stå, da det er en flot plante - og skar bladene og de små stilke af stokkene. Stokkene skar jeg i mindre stykker - jeg tænker de kan bruges i supper,  i kogevandet sammen med kartofler o.lign, som "krydderi".
Bladene kom i en blender og blev godt kørt rundt. Noget blev puttet i en frysepose, og 250 g. blev taget fra til løvstikkesalt.

Løvstikkesalt (Opskriften kan bruges til alle krydderurter) 
  • 250 g. løvstikke
  • 5 dl. fransk middelhavssalt
Løvstikke og salt blendes godt sammen.
På en bageplade med bagepapir fordeles massen.
Tørres på varmluft, i en 100 grader varm ovn, i et par timer.
Rør jævnligt i salten, og vær 100% sikker på, at alt er tørret godt igennem inden det fyldes på glas.

Det vakte stor glæde, da jeg og datteren afleverede løvstikken i forskellige bearbejdede udgaver. Ü
Vi havde naturligvis også en flaske syrensaft med. Noget venindens mor heller ikke havde hørt om før .... ;-)



6 kommentarer:

Mosekonen sagde ...

Lækkerier du går og laver.
Hjemmegjort urtesalt er MUMS.
God ny uge til dig og dine kære

Krearier sagde ...

Tak Mosekone :)
Jeg er dog ved at blive en anelse frustreret, for jeg har planer om en del fra naturen - men jeg gider ikke hente det når det regner :(((((((

Jeg skal have lavet kryddersalt til mig selv, fra havens krydderier, men de løber ingen steder. :)

Marianne sagde ...

Det ser da bare super lækkert ud.

Krearier sagde ...

Tak diy :)

Unknown sagde ...

Har jeg aldrig hørt om før. Hva smager det af?... Lyder spændene

Krearier sagde ...

Hej cs og velkommen til :)
Jeg smagte ikke på salten, men den duftede meget af løvstikke .... Ikke liiiiige min duft ....
Jeg er i gang med at eksperimentere med hybenroser og DE dufter godt! :D

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...