torsdag den 28. juni 2012

Rosamund Lupton: Søster


Søster, er Rosamund Luptons debutroman, og det er hun sluppet okay af med.
Jeg er ikke helt vild med den - den kan til tider være lidt forvirende, men har da bestemt også sine lyspunkter og overraskelser.

bogguide.dk skriver:

Beatrices strømlinede liv vendes med ét på hovedet, da hun en dag får en opringning om, at hendes lillesøster, Tess, er forsvundet. Beatrice tøver ikke med at pakke sin tjekkede newyorker-tilværelse - komplet med succesrig forlovet og styr på karrieren - sammen og drage til London for at finde sin elskede søster, en fri ånd, der gik på kunstskole og boede i en hyggelig, men lurvet kælderlejlighed. 

Forskellene mellem de to søstre trækkes allerede fra begyndelsen bastant op, men blod er, forsikres læseren konsekvent om, tykkere end vand, og Beatrice er forskellighederne til trods overbevist om, at hun vil være den bedste detektiv i mysteriet om søsterens forsvinden. 

Jagten på sandheden

Som det mangefacetterede plot optrevles, bliver det tydeligt, at vi har med en diffus intrige at gøre. Beatrice kan fortælle politiet, hvad deres sørgende mor ikke vidste: At Tess var gravid og stod for at skulle føde tre uger senere. Det viser sig imidlertid, at Tess allerede har født en dødfødt søn og derefter er blevet dræbt. Eller det er i hvert fald Beatrices teori, mens alle andre omkring hende, både politi, læger og resten af familien, er sikker på, at Tess er blevet så ulykkelig over sit barns død, at hun har taget sit eget liv. Men - og det er romanens problematiske præmis - en søster ved bedre, som det repeteres igen og igen. 

”Søster” udfolder sig som Beatrices jagt på den sandhed, der tilsyneladende er så ilde hørt, at ingen vil lytte til hendes grundige research, men stædigt holder fast i deres egen og mere bekvemme tese. 

Problemet for læseren bliver, at man aldrig rigtigt tvivler på, at Beatrice har ret, fordi søsterskab tilsyneladende trumfer alt i Rosamund Luptons selvbekræftende tekst. Derfor forbliver spændingen kun potentiel og aldrig udløst af en snigende tvivl om hendes troværdighed, hvilket ellers ville have været en drivkraft for læsningen. 

Utroværdig godhed

De to søstre, den døde og den levende, beskrives desuden som så utroværdigt gode mennesker, at det er svært for alvor at interessere sig for dem. Alle elskede Tess, der aldrig gjorde noget selvisk, og som også var smuk, og i sin jagt på sjælefred ophøjes Beatrice til samme helgenstatus. Det er ganske enkelt for kedeligt. 

”Søster” er Rosamund Luptons første roman, og før hun debuterede som forfatter, arbejdede hun som manuskriptforfatter på tv og film. Historien vil da også helt sikkert gøre sig bedre i levende billeder end på skrift, for mens Lupton har en fornem sans for plotforgreninger, så halter det sprogligt, og snarere end spændingsmættede fremstår beskrivelserne stive og artige og uden nerve.

Bogen vil uden tvivl kunne tilfredsstille et krimipublikum, men stor litteratur er det ikke.

 Af: Kathrine Sommer Boysen


Ingen kommentarer:

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...