torsdag den 28. juni 2012

Rosamund Lupton: Søster


Søster, er Rosamund Luptons debutroman, og det er hun sluppet okay af med.
Jeg er ikke helt vild med den - den kan til tider være lidt forvirende, men har da bestemt også sine lyspunkter og overraskelser.

bogguide.dk skriver:

Beatrices strømlinede liv vendes med ét på hovedet, da hun en dag får en opringning om, at hendes lillesøster, Tess, er forsvundet. Beatrice tøver ikke med at pakke sin tjekkede newyorker-tilværelse - komplet med succesrig forlovet og styr på karrieren - sammen og drage til London for at finde sin elskede søster, en fri ånd, der gik på kunstskole og boede i en hyggelig, men lurvet kælderlejlighed. 

Forskellene mellem de to søstre trækkes allerede fra begyndelsen bastant op, men blod er, forsikres læseren konsekvent om, tykkere end vand, og Beatrice er forskellighederne til trods overbevist om, at hun vil være den bedste detektiv i mysteriet om søsterens forsvinden. 

Jagten på sandheden

Som det mangefacetterede plot optrevles, bliver det tydeligt, at vi har med en diffus intrige at gøre. Beatrice kan fortælle politiet, hvad deres sørgende mor ikke vidste: At Tess var gravid og stod for at skulle føde tre uger senere. Det viser sig imidlertid, at Tess allerede har født en dødfødt søn og derefter er blevet dræbt. Eller det er i hvert fald Beatrices teori, mens alle andre omkring hende, både politi, læger og resten af familien, er sikker på, at Tess er blevet så ulykkelig over sit barns død, at hun har taget sit eget liv. Men - og det er romanens problematiske præmis - en søster ved bedre, som det repeteres igen og igen. 

”Søster” udfolder sig som Beatrices jagt på den sandhed, der tilsyneladende er så ilde hørt, at ingen vil lytte til hendes grundige research, men stædigt holder fast i deres egen og mere bekvemme tese. 

Problemet for læseren bliver, at man aldrig rigtigt tvivler på, at Beatrice har ret, fordi søsterskab tilsyneladende trumfer alt i Rosamund Luptons selvbekræftende tekst. Derfor forbliver spændingen kun potentiel og aldrig udløst af en snigende tvivl om hendes troværdighed, hvilket ellers ville have været en drivkraft for læsningen. 

Utroværdig godhed

De to søstre, den døde og den levende, beskrives desuden som så utroværdigt gode mennesker, at det er svært for alvor at interessere sig for dem. Alle elskede Tess, der aldrig gjorde noget selvisk, og som også var smuk, og i sin jagt på sjælefred ophøjes Beatrice til samme helgenstatus. Det er ganske enkelt for kedeligt. 

”Søster” er Rosamund Luptons første roman, og før hun debuterede som forfatter, arbejdede hun som manuskriptforfatter på tv og film. Historien vil da også helt sikkert gøre sig bedre i levende billeder end på skrift, for mens Lupton har en fornem sans for plotforgreninger, så halter det sprogligt, og snarere end spændingsmættede fremstår beskrivelserne stive og artige og uden nerve.

Bogen vil uden tvivl kunne tilfredsstille et krimipublikum, men stor litteratur er det ikke.

 Af: Kathrine Sommer Boysen


onsdag den 27. juni 2012

Onsdagsbilleder: Strikket grafitti

Hvis du ikke lige ved hvad du skal gå i gang med at strikke, så kommer her fem gode forslag :D

Kilde
Kilde
Kilde
Kilde



søndag den 24. juni 2012

Når man ikke kan lide løvstikke

Men har en stor plante i krydderurtehaven, så tænker man naturligvis på datterens venindes mor. Hun elsker løvstikke, og nu tror jeg hun har til det kommende år Ü
Jeg klippede planten en del tilbage - lod dog noget stå, da det er en flot plante - og skar bladene og de små stilke af stokkene. Stokkene skar jeg i mindre stykker - jeg tænker de kan bruges i supper,  i kogevandet sammen med kartofler o.lign, som "krydderi".
Bladene kom i en blender og blev godt kørt rundt. Noget blev puttet i en frysepose, og 250 g. blev taget fra til løvstikkesalt.

Løvstikkesalt (Opskriften kan bruges til alle krydderurter) 
  • 250 g. løvstikke
  • 5 dl. fransk middelhavssalt
Løvstikke og salt blendes godt sammen.
På en bageplade med bagepapir fordeles massen.
Tørres på varmluft, i en 100 grader varm ovn, i et par timer.
Rør jævnligt i salten, og vær 100% sikker på, at alt er tørret godt igennem inden det fyldes på glas.

Det vakte stor glæde, da jeg og datteren afleverede løvstikken i forskellige bearbejdede udgaver. Ü
Vi havde naturligvis også en flaske syrensaft med. Noget venindens mor heller ikke havde hørt om før .... ;-)



onsdag den 20. juni 2012

Onsdagsbilleder: Walk in closets

Mon ikke vi alle drømmer om et fedt walk in closet?
Jeg har fundet lidt billeder, der kan give inspiration .... Ü







Hvis du har lyst til at se flere walk in closets (disse er kun 5 ud af 50), så kig her.

tirsdag den 19. juni 2012

Blog tip: Wordle

Wordle er et gratis redskab til at lave "ord-sky", med ord du selv vælger.
Jeg besluttede mig for: Jeg elsker, og lavede nedestående ord-sky.



Gå til Wordle og skrive en masse ord - jo flere ord jo flottere bliver skyen (synes jeg).
Når du har de ord du ønsker, trykker du på GO.
Her efter kan du lege med skyen i alverdens udformninger, fonte og farver.
Vælg her efter: Save to public gallery, og kopier den HTML kode der står nederst på siden. Sæt koden ind hvor du ønsker.
Jeg valgte dog at tage et screenshot af skyen, og gemte den på min computer, da jeg synes, at skyen, via koden, bliver meget lille.


Håber du kan bruge tippet? Ü

mandag den 18. juni 2012

Glas til småtterierne

Mangler man ikke altid opbevaring til krea tingene?
Her har jeg taget nogle glas i forskellige former og størrelser.
De er naturligvis blevet gjort godt rene i opvaskemaskinen, og overskydende mærkater er fjernet v.h.a. madolie. Brug endelig ikke alle mulige kemiske ting og sager!!!
Almindelig madolie smørres på mærkaten med fingrene, eller køkkenrulle.
Lad det stå ind til du nemt og elegant kan fjerne det hele med varmt vand og sæbe.


Lågene har jeg beklædt med hyldepapir med klister på bagsiden fra Tiger.
Jeg lagde låget på papiret og klippede en firkant, der var ca. 1.5 cm. bredere end låget.
Låget blev lagt midt på firkanten, efter bagsiden af papiret var fjernet, og jeg klippede lidt hakker hist og her, for at få papiret til at folde sig pænt om låget.
Fordi jeg er en dovenpind, puttede jeg samme papir på alle tre låg ;-)
Her efter dekorerede jeg glassene med forskellige design af masking tape.


søndag den 17. juni 2012

Ulla Terkelsen: Vi kan sove i flyvemaskinen


Vi kender alle sammen Ulla Terkelsen, der med ro i stemmen rapporterer fra alverdens steder. 
Med denne bog kommer vi tættere på den private Ulla Terkelsen, end jeg havde forestillet mig, da jeg åbnede bogen. Titlen synes jeg indikerer, at vi skal læse om hendes mange spændende oplevelser som journalist, og de er naturligvis også til stede, men den er også meget, meget privat.
Der er især to ting jeg vil omtale. Hun ELSKER Polen, og lige pt. rapporterer hun fra EM i fodbold, der bl.a. finder sted i Polen. Jeg er sikker på, hun får en fest ud af det, for hun kan også godt lide fester Ü
Det andet er, at hun beskriver sin kristne tro, og der synes jeg det kammer over. Troen er vigtig for hende, og derfor skal den selvfølgelig også med i bogen, men - i mine øjne - bliver det for meget "sandheden". Her tabte hun mig lidt.
Men ellers en spændende biografi, og der hersker ingen tvivl om, at hun er en sej dame, der har oplevet helt utrolige ting, og stadigvæk bevaret sin integritet.

Læs bogen Ü


fredag den 15. juni 2012

Syrensaft

Alle jer der har lavet, eller smagt, hjemmelavet syrensaft bedes række hånden i vejret :D
Syrensæsonen er jo desværre ultra kort, så jeg googlede syrener i håbet om, at kunne gøre et eller andet med vores mange syrner fra vores to syrentræer.
En opskrift på syrensaft dukkede op, og så var det at kæresten og jeg tog på syren jagt.
Jeg ønskede nemlig en mørk saft, og da mine egne er lys violette, måtte vi finde nogle mørk lilla. Det lykkedes ikke for os, men heldigvis kom jeg i tanke om, at min datters bedste veninde havde en del i deres have. Jeg fik lov til at plukke med arme og ben Ü



Syrensaft
  • 50-60 blomsterklaser (jeg tilsatte lidt af egne syrener, idet de havde mere duft end de mørke)
  • 3 økologiske citroner
  • 2,5 l. kogende vand
  • 1,8 kg. sukker
  • 60 g. citronsyre
Pluk blomsterne af stænglerne (i modsætning til hyldeblomster, glider de nemt af) og læg dem i en stor skål, der kan tåle kogende vand.
Tilsæt citronerne skåret i tynde skiver, sukker, citronsyre og til sidst det kogende vand.
Rør forsigtigt rundt, så sukkeret bliver opløst.
Lad det afkøle, og sæt skålen/gryden i køleskabet i 5 dage, hvor der omrøres jævnligt.
Efter 5 dage sies saften og kommes på skoldede flasker.
Jeg brugte plastflasker der havde været alm. danskvand i, og så røg de i fryseren, så vi har til hele den kolde og mørke tid. Ü

Saften smager fantastisk! Den smager af citron og er en anelse syren parfumeret.
Med et par isterninger i, er det bare sol og sommer. Lækkert Ü

Ps. iPhone app'en der er brugt her hedder InstaFrameFree og har rigtig mange gode funktioner.




onsdag den 13. juni 2012

Onsdagsbilleder: Blomster feer

Denne uges onsdagsbilleder er i virkeligheden en DIY på super flotte og søde feer.
Perfekte at lave på en regnfuld sommerdag sammen med barn, børn, børnebørn eller bare dig selv Ü


Besøg tuffet og se hvordan hun har lavet dem.
Vend gerne tilbage her til med et link, hvis du vælger at lave nogle feer selv. Ü


Hanne-Vibeke Holst: Undskyldningen


Endnu en forrygende bog fra Hanne-Vibeke Holst!
Jeg var fanget fra første sætning og "slugte" bogen. Jeg elsker når en bog er så god, at man nærmest hele dagen bare venter på, at det bliver tid til at gå i seng og læse Ü

Stærk og fascinerende skæbnefortælling om en families fortrængninger, hemmeligheder og løgne gennem fire generationer.
Det er altid med store forventninger, jeg går i gang med en ny bog af Hanne Vibeke Holst. Mine forventninger blev da også til fulde indfriet med ’Undskyldningen’, som greb mig fra første side med dens skarpe persontegninger og medrivende handling.
Bogens omdrejningspunkt er den midaldrende Helena, der er operachef i Berlin. Hun skal modtage en stor demokratipris af den tyske kansler for sin modige opsætning af operaen Idomeneo. Til prisoverrækkelsen har hun inviteret sin datter Sophie, som hun har et ret betændt forhold til. Sophie ankommer sammen med sin kæreste, der viser sig at være muslim med mellemøstlig baggrund. Dette kommer som noget af et chok for Helena, fordi hun konfronteres med sine fordomme.
Ud over Helena og Sophie handler bogen også om Helenas farfar, den livs- og kvindeglade præst Thorvald, der var frihedskæmper og måtte gå under jorden, og om Helenas kærlige far Leo og hans tvillingebror Leif. Med elegante krydsklip springes der i tid og sted med skiftende fokus på de fire generationers medlemmer.
Helt centralt i handlingen står den næsten bibelske ”Kain og Abel fortælling” om tvillingerne Leo og Leif, der af ydre er så identiske, at end ikke den kvinde, som de begge elsker, kan kende forskel på dem. Eller kan hun?
Også den skotøjsæske, som Helena fik overdraget efter sin fars død, og som rummer alle hans hemmeligheder samlet sammen gennem hele livet, går som en rød tråd gennem handlingen. Som fra en Pandoras æske åbenbares rum efter rum af hemmelighederne for os læsere, men Helena tør ikke åbne æsken.
Hanne Vibeke Holst fortæller os, at der i alle familier er hemmeligheder, som man måske – måske ikke lærer at kende, før det er for sent. Bogen handler også om tilgivelse - om hvornår og hvor meget man kan tilgive og hvordan manglen på tilgivelse kan forpeste tilværelsen. Jeg tror, at ’Undskyldningen’ vil få mange til at reflektere over, hvilke hemmeligheder, der gemmer sig i deres egne familier, og hvor vigtigt det kan være at få sagt undskyld, mens man kan.
Bogen er både en skæbnefortælling, en slægtshistorie og en psykologisk spændingsbog, hvor adskillige overraskelser åbenbarer sig undervejs.
Af: Anne Klara Bæhr

tirsdag den 12. juni 2012

Blog tip: Layout til din blog

Hvis du - som jeg - ikke gider bloggers standard layouts, så kast et blik på disse siter. Ü









Listen bliver naturligvis opdateret, når jeg finder andre gode sites Ü


Kender du andre, skal du være velkommen til at skrive linket i kommentarfeltet Ü


fredag den 8. juni 2012

Rabarber chilichutney

Jeg elsker rabarber, men jeg er ikke vild med kage, så nogle af havens rabarber måtte bruges til noget andet.
Jeg fandt en super opskrift på rabarber chilichutney, der bare måtte prøves.
Chili og jeg har et stærkt afhængighedsforhold ;-)



Der skal bruge:
  • Ca. 150 g. rabarber
  • 1 rødløg
  • 2 spsk. honning
  • 1 frisk rød chili
  • 2 spsk. hvis balsamico eddike
  • 1,5 tsk. majsstivelse
  • 1 dl. vand
- Skær rabarberstænglerne i ca. 1,5 cm. skrå skiver.
- Skær rødløget i tynde ringe.
- Rist rabarber og rødløg i honningen på en pande.
- Fjerne kernerne fra chilien og skær den i små tern.
- Tilsæt chilien og balsamicoen og lad det simre ca. 1 min.
- Pisk majsstivelse og vand sammen og hæld det på panden.
- Lad det simre til det har en passende konsistens - ca. et par minutter.
- Lad chutneyen køle ned og hæld den herefter på et skoldet glas.

Den smager helt fantastisk som tilbehør til kødretter, og også på en ostemad Ü

Bon appetit!

onsdag den 6. juni 2012

Onsdagsbilleder: Green living

Green living ud over det sædvanlige.
Jeg boede gerne nogle uger eller mere alle stederne. Ü







Billede 1: Sky Garden House Se mere af huset både udvendigt og indvendigt
Billede 2: Green House
Billede 3: Island
Billede 4: Waterfall House
Billede 5: Floating dream
Billede 6: Kilde

tirsdag den 5. juni 2012

Neon lyttebøffer til datteren min (DIY)

Neon farvede lyttebøffer er seje nok i sig selv, men da jeg satte neon HAMA perler på, blev de bare endnu sejere! Ü
Tre ting der gør datteren glad :D
Bieber på iPoden, direkte i øregangen, og smukke billeder af drengen.
Lyttebøfferne er fra Tiger og neon perlerne er bare købt engang et eller andet sted.
Perlerne skæres helt igennem med en skarp kniv/skalpel.
For at udvide perlen satte jeg den på en gaffel, lagde ledningen hen over åbningen i perlen, og lod begge dele glide af gaflen. Så sidder den fast. Ü


Jeg ville ønske at jeg kunne sige, at perler på lyttebøffer er min egen opfindelse, men det er den ikke.
Jeg har set den flere steder på Pinterest, så derfra kommer min inspiration.
Dog har jeg ikke set dem med neon perler - det fandt jeg sørme selv på Ü



mandag den 4. juni 2012

Drømmerejser: Undervandshotel i Dubai

Sov 10 meter under havet omgivet af farverige fisk, koraler og turkisblåt hav. Ja tak!
I Dubai (selvfølgelig) er der pt. planer om at bygge et undervandshotel.


"Ufoens" ben bliver elevatorer, som fragter os ned til sektionen under vandet
Under havoverfladen vil der blive bygget 21 hotelværelser, et dykkercenter samt en bar.

WOOOOOOOOOW
Wuuuhuuuuu
En gang sushi ville være perfekt

Okay - lidt skræmmende ser det ud.

Altid nemmest at tage helikopteren ...

Endnu er det hele kun på tegnebrættet, men det hele går jo meget stærkt, så måske det er bygget færdig, når vi i januar eller februar, sandsynligvis, tager et smut til Dubai.
Om vi så har råd til at bo der en uge ..... Næppe Ü


Foto: Deep Ocean Technology 

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...