mandag den 29. april 2013

Konfetti til festbordet (DIY)


Er jeg mon den eneste der bruger konfetti til at gøre (fest)bordet mere festligt og farverigt? Jeg har et hav af stjerner, juletræer, dotter, (påske)kyllinger, flag og tillykke konfetti i alverdens farver.
I Påsken 2012 klippede datteren og jeg små påskeæg af farvekort fra farvehandleren, men vi brugte langt fra alt materialet.
Jeg kiggede derfor i mine "hemmelige" skuffer og fandt sørme to udstandsere, som jeg ingen ide har om hvornår jeg har købt ....


Rub og stub af farvekortene blev brugt til massevis af sommerfugle og hjerter.


Smart måde at bruge rester på Ü


lørdag den 27. april 2013

Panik før lukketid

Jeg kan gå helt i panik, hvis jeg ikke konsekvent har mindst to bøger på sengebordet! Det har jeg ikke haft hele denne uge, og hver eneste dag har jeg håbet, at biblio ville skrive til mig, at jeg kunne hente reserveret materiale. Ikke mindre end fire bøger er jeg nr. 1 på venteliste til, men har jeg hørt noget hvá? Nope, nada, niet :(
I formiddags måtte jeg gøre noget, så jeg spurtede til biblio, og to bøger blev fundet.


Det irriterer mig bare, at finde bøger i panik. Begge forfattere vil jeg gerne læse, men jeg kan godt lide at læse gode forfatteres bøger i rækkefølge, og dette er et spring ind i begge forfattere ....

Men never mind - Nu er jeg sikret en god bog i aften :)
Kæresten er på arbejde, og da lørdag aften absolut intet har at byde på i fjerneren - jeg ser ALDRIG fjernsyn lørdag aften, overvejer jeg snart at hoppe under dynen og læse.

Jeg er også en anelse træt, efter at have været i haven hele dagen :)

Hav en god aften der ude Ü


Henrik Bramsborg: Bedrageri på 1. klasse


Henrik Bramsborg: Bedrageri på 1. klasse, 2011
Dette er historien om Amanda Jacobsen, der "arbejdede" sig op som barn i en iransk flygtningelejr, til at blive danmarkshistorien, måske europas, største kvindelige bedrager. 
Med er stærkt pyntet CV bliver hun ansat som direktør i Gate Gourmet (2008), og overfører systematisk penge fra firmaet til sin egen konto - ca. 120 - 130 millioner, ind til bagmandspolitiet anholder hende i marts 2011.

Bogen er skrevet af Henrik Bramsborg, der i en ung alder beslutter, at han vil være livvagt når han bliver stor. Bogen omhandler også denne rejse.
Bramsborg arbejde i 3 år for Amanda Jacobsen og hendes familie, hvilket bød på mange besynderlige oplevelser, ikke mindst da Amanda Jacobsen beder ham om at uskadeliggøre en kollega, så han ikke kan møde op på arbejdet - uden at kollegaen dog skal dø ....
Hendes egen mand findes hængt på en byggeplads i Bruxelles, efter at retsagen er gået i gang.
I februar 2013 fik hun, i Østre Landsret, sin straf forøget med et år, så hun i alt er dømt 4 1/2 års fængsel for bedrageriet.

Dette er en bog om Henrik Bramsborg og hele miljøet omkring livvagter/bodygards, og det er en bog om hvordan han oplevede Amanda Jacobsens bedrageri på 1. klasse.

Jeg tænker bare:"Hvordan kan man tro, at man kan slippe afsted med at stjæle så mange penge"?

Se min bogliste 2013 her
Se min bogliste 2012 her

torsdag den 25. april 2013

Årets første Mariehøne og ramsløg

Åh hvor er det skønt, at selv om vejret er omskifteligt, så pipler foråret frem.

Årets første Mariehøne er set, og den skulle selvfølgelig fotograferes. Jeg elsker Mariehøns - de får mig til at huske min dejlige barndom. Vi sang: "Marie Marie Marolle - flyv op til vor herre og bed om godt vejr - FLYV!"
Mon ikke vi alle har sunget den sang Ü


De vidunderlige spæde ramsløgsblade, er også endelig fremme. Jeg har kun et lille område i nærheden med ramsløs, så det er med at høste løs. Jeg er nemlig ikke den eneste, der har kendskab til det (lille) sted ....


De blev straks skyllet godt, og så skulle de første bidder på frokostmaden. MUMS


Hvad jeg ellers bruger ramsløg til, vil der komme indlæg om i den kommende tid ;-)

onsdag den 24. april 2013

Tyler Hamilton: Det hemmelige løb


Tour de France set indefra, 2012
Det er mange mange år siden, jeg sidst forlod sommersolen for at følge med i Tour de France. Jeg gjorde det dengang, hvor dopingspøgelset endnu ikke lå fælt over feltet - dvs. inden Bjarne Riis vandt i 1996. ....
Selvfølgelig har jeg - på regnvejrsdage - set lidt cykling, og været dybt forundret over, at Lance Armstrong kunne vinde igen og igen. Eller en rytter lige pludselig kunne sætte alle på en rute, og vinde en etape.
Når man læser: Det hemmelige løb, får man ærligt og konkret af vide, hvordan Armstrong og andre topryttere kunne, lige som Hamilton selv cyklede sig til flotte sejre, under Bjarne Riis's dopingvinger.
At dope sig, var lige så almindeligt, som at spise, og ikke mindst derfor syntes Armstrong ikke at have et problem med det. For ham handlede det om, at dope sig "bedst", for han VILLE vinde, koste hvad det koste ville.
Han vandt også - men i dag er alt taget fra ham. Man kan diskutere hvor vidt det er okay, efter som de fleste ryttere var dopede .....

Jeg fandt bogen yderst interessant, for de gisninger jeg/vi har haft i mange år, viste sig at holde vand. ......


Se min bogliste 2013 her
Se min bogliste 2012 her

tirsdag den 23. april 2013

Forårsblomster (DIY)

Mine tulipaner er ikke plukbare endnu, så jeg har lavet nogle små blomster, der kan pynte lidt op.



De skal forestille at være: Floks, rose, margueritter og gren ....


Inspirationen og skabeloner er fra et lille hæfte til Hendes Verden nr. 5, 30 jan. 2012


søndag den 21. april 2013

Justin Bieber, og os, i Parken

TAK for alle de søde kommentarer, der kom til mit indlæg i går Ü

Vi startede hårdt ud sidst på eftermiddagen ved at spise og drikke på Mc. Donalds. Datteren kunne dog kun klemme en lille bakke pommes frites ned.
Hun var SÅ spændt. :)
Kæresten kørte os til Østerbro, og satte os af tæt på Parken. Han var "bare" chauffør i aftes ;-)
Ved Parken så vi lange lange køer, men ved den indgang vi skulle ind af, var der ikke et øje. Så blev jeg forvirret - men den var god nok - vi kunne gå direkte ind. Dejligt, men det betød, at alle de kontanter jeg havde medbragt til merchandise ikke blev brugt, for det blev solgt uden for Parken. Nå, men datteren var og er ligeglad. ....

Vi fandt hurtigt vores pladser, og sådan her så der ud fra vores plads ved 19 tiden.



Der var allerede godt fyldt op, med børn, teenagere, mødre og enkelte fædre.

Christopher var opvarmer, og ham havde jeg også glædet mig til at høre.




Lyden var desværre rigtig dårlig, men jeg vidste ikke, om det skyldtes mine ørepropper i ørerne eller de skrigende piger.
Han sang fra c. 19.40 til kl. ca. 20 og SÅ var det Justin Bieber tid .....

Det var det så ikke ..... Vi ventede og ventede og ventede ..... Jævnligt begyndte nogle piger og skrige, og så skreg næsten hele Parken ......
Piger begyndte at blive ført/båret ud fra Golden Cirkle. Jeg fik virkelig ondt af dem :(
Datteren tog det ikke så tungt med ventetiden, for der blev spillet Michael Jackson i højtalerne, og ham elsker hun også.

ENDELIG skete der noget kl. 21 et eller andet, hvor en DJ satte fut i os igen og nedtælling til Justin for alvor begyndte.

Han gjorde en fin entre:


Foto AP
Og sådan her lød det:


Desværre har jeg ingen billeder fra koncerten, for datteren ville bruge min iPhone til at filme, men den gik i frys, og der kunne heller ikke tages billeder :(

Datteren NØD virkelig det hele, og var dybt koncentreret. Jeg nød hende, og så var det også et fantastisk sceneshow. Lyden var ØV. Jeg kunne ikke høre ham tydeligt, men datteren var fint tilfreds. Hun vidste jo også hvad han sang :D
Pludselig var det hele overstået - datteren lignede en sol - og kæreste fandt os hurtigt ved vores mødepunkt uden for Parken.
Han havde i alle timer siddet i Mr. Mondeo, med en god film på iPad'en, og lyden på surround. Han var ikke alene på parkeringspladsen, der sad rigtig mange fædre i biler, og ventede på os koncertgængere.

På vej ud af byen - på Nørrebro - smuttede vi ind til en seven eleven, for jeg trængte til en varm cappuccino. Datteren ønskede en fransk hotdog, men som ekspedienten sagde, så havde der været mange Bieber fan forbi, så der var totalt udsolgt. Vi syntes ellers vi burde være blandt de første, fordi kæresten havde parkerer et godt stykke fra Parken.

Vi hørte Bieber hele vejen hjem i bilen, så da vi krøb i seng ved 01.30 tiden, var stilheden vidunderlig :)

Uanset hvad anmelderne har skrevet i dag, så har jeg læst det hele før.
George Michael fik samme fur, og han er da i den grad blevet til noget stort!
Det samme kan ske for Bieber, hvis han holder sig til de rigtige mennesker!
Han er talentfuld, musisk, sangskrivningsmæssigt og ikke mindst vokalt, og så ser han jo hamrende sød ud :)

Næste koncert er Bon Jovi i Parken - uden datteren :)



lørdag den 20. april 2013

I dag er dagen!

I 9 mdr. har min 12 årige datter og jeg set frem til denne dato, og denne aften.
I al den tid har biletterne hængt fremme - nu er det nu!

I aften indtager Justin Bieber Parken.



Min datter har været Bieber fan fra start i 2008/2009, og har alverdens merchandice, bl.a. JB i fuld pap figur (170 cm.). De første mange måneder fik jeg et chok hver gang jeg kom ind på hendes værelse. He he.


Der skal uden tvivl købes mere merchandice i aften, men vigtigst af alt, så skal min datter se JB live. Jeg glæder mig vildt til at se og høre hendes reaktion.
Da hun blev "slæbt" med til George Michael i Herning, græd hun stille med strålende øjne, og forstod næsten ikke, at det virkelig var George Michael der stod lige der på scenen.

Hvor datteren glæder sig til at se og høre JB, så glæder jeg mig til at være en del af hendes livs oplevelse.

Det bliver en fantastisk aften Ü


torsdag den 18. april 2013

Niels Sandøe et. al: Kammerherrens nye klæder


Niels Sandøe et. al: Kammerherrens nye klæder, 2012

I egenskab af bestyrelsesformand for SAS, var Fritz Schur i fokus, da SAS havde deres seneste krise. Jeg kendte ikke manden, men da jeg stødte på denne bog med undertitlen Fritz Schur - manden og myterne, var min interesse vagt. Hvem er den mand?

Jeg forventede en biografi af lettere "støvet" erhvervsmæssig art, men uha jeg blev overrasket - på den gode måde ;-)
Manden har i den grad formået at isenesætte sig selv, uden måske reelt at have så meget at have det i ....
Schur ønskede ikke at deltage i bogens tilblivelse, og derfor er der mange spørgmål der ikke bliver besvaret, f.eks. hvor han har sine mange penge fra. Mange kilder turde - ifølge forfatterne - ikke at udtale sig om Schur, og det i sig selv, giver bogen en spændende vinkel. Hvorfor tør de ikke udtale sig - har de selv for meget i klemme?

Bogen er ikke nørdet på nogen måder, så hvis du har lyst til et indblik i en mangemillionærs livsstil og adfærd, så nap den med fra biblioteket. Ü

FRITZ SCHUR har i årtier været en del af magtens inderkreds. Han har arbejdet målrettet på at nå sin position, siden han som ung kom i nærkontakt med Venstres unge løve, Anders Fogh Rasmussen.

Han blev bestyrelsesformand for tre af Skandinaviens største statslige selskaber, DONG Energy, SAS og PostNord uden anden uddannelse end to år på handelsskole og uden erfaring i at lede en stor virksomhed.
I 2010 kulminerede rejsen mod samfundets top, da han blev udnævnt til dronningens kammerherre, en titel han har opnået på rekordtid.
I Kammerherrens nye klæder går de tre journalister Niels Sandøe, Hanne Sindbæk og Thomas Svaneborg helt tæt på manden og de mange myter, han selv har skabt om sin person.
FRITZ SCHUR inviterer samfundets spidser på generøse middage og store baller i sit rokokohus, som han insisterer på at kalde et slot. Han er mæcen for Venstre såvel som for Kongehuset i en grad, så man må spørge, om man kan købe sig til magt, indflydelse og anseelse i Danmark? Alt tyder på, Fritz Schur har gjort det!


Se min bogliste 2013 her
Se min bogliste 2012 her

tirsdag den 16. april 2013

Smuk smuk solnedgang

Vejret i går var helt fantastisk, og endelig at kunne sidde på terrassen uden overtøj, var SÅ skønt. Nøi, hvor har jeg ventet længe på det!
Da jeg stod og lavede aftensmad, så jeg helt utrolige farver på himlen, og så måtte mad være mad, for solnedgangen skulle fotograferes.
Billedet er taget med min iPhone og med zoom, så det er lidt grynet, men jeg synes farverne er gengivet fint.


Fem minutter senere var himlen overskyet, og det begyndte at regne.
Så hurtigt kan det gå en forårsdag. Ü

mandag den 15. april 2013

Caja sættekasse fra Bolia

Dengang vi ikke havde Mr. Mondeo, tog vi toget til København, der kører via Roskilde. Hver gang lagde jeg, i Roskilde, mærke til møbelbutikken Bolia, og nævnte mange gange, at den butik gad jeg godt besøge.
Da vi før Påske havde en ærinde i Roskilde, tog vi til RO's Torv, og så bød lejligheden sig. Jeg blev såååååå skuffet - andre bliver sikkert vildt begejstret - men jeg er altså bare ikke til finér møbler a la 70'erne.
Det eneste der var interessant (for mig), var denne hvide sættekasse, til den "beskedne" sum af 1.199 kr. Den er fed!


Fås også i sort - den havde de dog ikke i butikken.
Men så fik jeg da besøgt den designer butik, og hastede videre til Panduro Hobby og Tiger :D

søndag den 14. april 2013

Mads Mikkelsen a.k.a. Hannibal Lecter

Jeg er egentlig ikke til serier, men i aften har kæresten og jeg sat hinanden stævne på sofaen, kl. 21.00 på Kanal 5, med puder inden for rækkevidde .....
Mads Mikkelsen skal tage arven op efter Anthony Hopkins, kan han mon det?
Jeg er ikke den store fan af Mads Mikkelsen, men den intelligente, kannibalistiske seriemorder Hannibal Lecter, er altid et spændende bekendskab .... :-)

Skal du se serien?



Simi Jan: Til te hos Teleban


Simi Jan: Til te hos Teleban, 2012

Jeg har efterhånden læst en del bøger om Irak og Afghanistan krigene -  biografier (Sadam Hussein og Osama Bin Laden), eller øjenvidneberetninger fra befolkningen, soldater eller jounalister.
Lad mig sige det kort: Det vi hører/læser om i de vestlige medier, hænger meget dårligt sammen, med den virkelighed der er i de respektive lande ....
Simi Jan, TV2's korrespondent, boede i næsten fem år i Pakistan og Afghanistan. Hun boede blandt befolkningen, hvor vestlige jounalister oftest bor  bag høje mure med pigtråd og vagter - dvs. helt væk fra lokal befolkningen.
Simi kommer helt ind under huden på "høj og lav" i både Pakistan og Afghanistan, og jeg beundrer hendes mod. Ikke så få gange kunne hun havde været dræbt ......
Denne bog er troværdig, og giver et nuanceret billede af hverdagslivet i Afghanistan på både godt og ondt, hvor befolkningen kun har få pæne ord at sige om besættelsesmagten, men hvor der også er stor frygt for hvad der sker, når besættelsesmagten forlader landet.

Hvis du er interesseret i den virkelighed som Simi Jan har oplevet i de to lande, så læs denne bog!
Den handler ikke kun om uroen i de to lande, men også om Simi Jans søgen efter egne rødder, og hendes kærlighed til de to nationer.


Se min bogliste 2013 her
Se min bogliste 2012 her

lørdag den 13. april 2013

365 ting du kan lave af pap og papir


Fiona Watt: 365 ting du kan lave af pap og papir, 2012

Det er jo ikke kun på Internettet, der kan findes inspiration til krearier - det gode gamle bibliotek har også mange spændende bøger ;-)
Denne bog er en spændende illustrativ rig bog, hvis målgruppe er større børn, men voksne må nok også godt være med til at klippe og klistre.
Desværre er der ingen skabeloner, og så står jeg jo helt af. Min fantasi rækker kun til idiotsikrede skabeloner/vejledninger. Trist men sandt ;-)

Er dine børn og du lidt "friskere", så hent sammen bogen på biblioteket, og hyg jer med alle de spændende ideer. Ü

Se min bogliste 2013 her
Se min bogliste 2012 her


fredag den 12. april 2013

Drømmerejser: Qualia, Australien

Verdens bedste resort, Qualia, ligger på Hamilton Island (der er privatejet ...) ved Great Barrier Reef i det nordlige australien.


Hamilton Island

Her stod jeg gerne i timevis!
Kilde
Qualia har 60 private pavillioner, der alle har infinity pools med udsigt ud over havet.

Fantastisk udsigt!

Hvad skal man med et fjernsyn?
Kilde

Her gad jeg godt vågne op!
Kilde

Hans og hendes vask ...
Kilde
Priserne starter ved 7.150 kr. pr. nat i højsæsonen.
Vil man leje et beachhouse, inkluderende den særlige gourmetpakke med morgen- og aftensmad koster det fra 30.000 kr.

Se Qualias hjemmeside her, og begynd opsparingen ... Ü
Bestil rejsen f.eks. hos Nyhavn Rejser.
Se private fotos fra resortet her.


onsdag den 10. april 2013

Blog tip: KnitMeter


Hvis du strikker eller hækler, kunne det måske være sjovt med denne widget på din blog, der viser hvor mange meter, du har strikket eller hæklet.


Den er simpel at gå til på knitmeter.com, hvor du selv kan vælge indstillinger, f.eks. at måle i meter.


mandag den 8. april 2013

Babytæppe

Jeg er gået i gang med at strikke et babytæppe. Ikke at der er nogen aftager, men jeg har lyst til at strikke noget med mønster, og gerne noget der tager sin tid at lave.
Her er et lille sneak peek Ü




Mit hus er strikket færdigt. Nu skal det bare lige skylles op - tørre - og monteres ..... Det er den kedelige del :D


søndag den 7. april 2013

Isabel Allende: Mayas dagbog


Isabel Allende: Mayas dagbog,2012
Jeg har ikke læst Allende siden "Åndernes hus", så det var tid til at læse hendes nyeste bog. ...
Maya er en spændende karakter, vi følger i gode som svære stunder. Bogen giver også indblik i Chiles kultur og historie. Jeg er ikke historisk interesseret, men læser jeg bøger der beskriver andre landes kultur og historie, finder jeg faktisk en bog (endnu) mere interessant.

Det er en spændende historie med rå og ubarmhjertige billeder fra bunden af samfundet, men der er også varme, engagement og nærværende personskildringer. Helt som alle Allendes fans kender hende.
Hovedpersonen er pigen Maya på 19 år, som vi møder ved historiens start i et lille samfund på en ø ud for Chiles kyst. Hun er vokset op hos bedsteforældrene - faderen er pilot, og moderen en dansk blond stewardesse, der efterlod den spæde pige hos hendes farmor og blev siden hos pigen til en myte om en isprinsesse fra Lapland. Til slut genser hun hende i øvrigt, men da er prinsessen blevet til en småfed kone i joggingbukser bosat i Odense - ak ja.
Historien fortælles af Maya, da hun er gemt af vejen af sin formidable farmor. Her skal hun komme sig efter et hårdt år i Las Vegas’ allerværste kredse, hvorfra de vist stadig leder efter hende. Hun skal også finde ud af sig selv og sin families historie.
Da den elskede farfar dør et par år tidligere, bliver Maya verdens værste teenager - hun flygter fra en ungdomsinstitution og ender i storbyens narkokredse med kurs mod bunden. Skarpe skildringer fra denne periode får vi lidt efter lidt flettet ind i beretningen fra den lille og farverige verden, hun opholder sig i på den lille ø. Ikke et ”tumpesamfund”, som en dagbladsanmelder så nedladende kalder det. Det er nok hjertevarmt, og der er for resten da også både overfald og incest, men det er de særprægede figurer, som kun Allende kan tegne dem, der er hovedsagen her.
Det er en meget blandet fortælling, det er et rigtigt spændende plot, og det er faktisk også en ungdomsbog med beskrivelsen af vejen både ned til bunden og op igen. Det er en portion magisk realisme og etnisk fortælling, det handler om Chiles historie og politiske fortid, og så er det en kærlighedshistorie. (Af: Beth Høst)
Se min bogliste 2013 her
Se min bogliste 2012 her

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...