onsdag den 29. maj 2013

Anonym: Den hemmelige fodbold spiller




Efter at have læst Tyler Hamiltons bog: "Det hemmelige løb" om doping i cykelsporten, tænkte jeg, at bogen: "Den hemmelige fodboldspiller - Premiere league bag facaden", måske også kunne give et spændende indblik i den sport.
Det kunne den så ikke. I dette tilfælde skal man nok være fodbold"tosse", og selv om jeg godt kan lide at se fodbold, så er jeg ikke specielt interesseret i, hvad der gør en god manager m.v. Øv :(

People's Press skriver om bogen:

Den hemmelige fodboldspiller(The Secret Footballer) startede som en blog i den engelske avisThe Guardian i begyndelsen af 2011. En anonym fodboldspiller med en lang karriere i Premier League og Championship fortæller om livet bag facaden i verdens største og dyreste liga. I efteråret 2012 udkom bogen I am The Secret Footballer så og skabte med det samme sensation – også uden for England – og blev en øjeblikkelig bestseller. Den hemmelige fodboldspillers identitet er stadig ukendt. Kun en håndfuld personer ved, hvem han er. I England har gætterierne stået på siden bloggens begyndelse, og der findes sågar en webside, whoisthesecretfootballer.co.uk, der nøje kortlægger spor og kandidater. Favoritten lige nu er ... ja, tjek selv.

Men er det vigtigt at vide, hvem han er? Egentlig ikke. Det interessante er det, han fortæller om livet som professionel fodboldspiller. Læs citatet på flapperne og få en fært af, hvad der er i vente. Det er artige sager, saftige sager, som på mange måder bekræfter fordommen om, at moderne fodboldspillere lever på en anden planet, men som man læser bogen, fortælles der også en anden historie, en menneskelig historie om de omkostninger, der lurer bag dårskaben, hårdheden og rigdommen. Det er stærke sager. "Han er en usædvanlig mand", siger The Guardians redaktør om Den hemmelige fodboldspiller. Det tør antydes. For alle fodboldelskere er hans bog et must-read af de sjældne. Premier League hjemme i sofaen bliver aldrig helt den samme igen.


Se min bogliste 2013 her
Se min bogliste 2012 her

Ingen kommentarer:

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...